Reiki Healing

 

Hvad er Healing: Begrebet Healing har været kendt i århundreder og er blevet benyttet af mange mennesker gennem tiderne, fordi det virker. I dag er det en behandlingsform, som er i stigning. Det er for mig en blid og dybdegående komplementær behandling. Det er ikke at betragte som erstatning for traditionel behandling nødvendigvis, men som et supplement eller komplementær behandling, som jeg vælger at kalde det. Som med andre behandlinger kan der være brug for en enkelt behandling eller flere, som en proces i bevægelse. Det styrker din evne til at tage ansvar i livet og hjælper dig til at ændre dine holdninger og livsstil, så du får et mere glædesfyldt, sundere og rigere liv.

Ordet Healing betyder at helbrede, at hele; balancere kroppens ubalancer. For mig har vores krop sit eget energisystem. Når der er ubalancer i disse energier, som viser sig ved fysiske som  psykiske symptomer, kan dette føre til sygdomme. Målet er at skabe balance og harmoni i din fysiske, psykiske og åndelige krop.

Jeg tror på, at vi alle heler hinanden, når vi trøster, holder om, giver hinanden et kram. For mig er det en bevidst handling at heale og hvor jeg nedkalder den universelle energi fra verdensrummet.
Som Reiki Healer (Reiki = universel livsenergi) er jeg initieret i at påkalde mig energier fra universet, og vil være kanal for den universelle livsenergi via mine hænder til dig og din krop. Mere  specifikt gennem dine celler, væv og organer, din fysiske krop. Den vil aktivere din krops naturlige evne til at helbrede sig selv.

Energien vil søge derhen, hvor der er mest behov for den og frigøre evt. blokeringer. Herved bliver der frigivet affaldsstoffer og der skabes rum for genoprettelse af balance.
Reiki Healing kan både understøtte og berige medicinsk behandling, zoneterapi, akupressur, massage, fysioterapi, kiropraktik og psykoterapi.

Hvilke gener virker Reiki healing på?

  • Lindre Smerter
  • Mindsker Stress, tankemylder
  • Lindre Hovedpine
  • Mindsker Træthed
  • Booster immunsystemet, løfter energiniveauet
  • Understøtter medicinske forløb og mindsker bivirkninger
  • Mindsker Søvnproblemer
  • Lindre Mave- og tarmproblemer
  • Hormonelle problemer
  • Psykiske problemer
  • Giver ro til døende

Reiki healing kan ikke erstatte lægelig behandling.

Hvordan foregår en healing hos mig

Vi tager først en kort snak om, hvad du har brug for healing til. Herefter inviteres du til at ligge på behandler briksen og da behandlingen varer ca 1 time, så er det vigtigt du ligger godt og kan slappe af. Du kan have åbne eller lukkede øjne. Der vil være beroligende lyd i baggrunden. Mens jeg gør mig klar, og tager kontakt til Reiki energien, opfordres du til at trække vejret langsomt og med nærvær.

Jeg starter med at mærke dine fødder og går derefter op ved dit hovede og holder hænderne lige over dit ansigt på energipunkterne. Jeg går så igennem hele kroppen og nogle steder vil jeg lægge mine hænder blidt på din krop, hvor jeg intuitivt mærker, der er brug for det. Jeg slutter af ved dine fødder, og jeg beder dig om langsomt og i dit eget tempo at komme tilstede i rummet igen.
Efter behandlingen er til ende deler vi oplevelserne med hinanden, og jeg giver dig information om evt. reaktioner efter behandlingen. Du opfordres desuden til at drikke godt med vand, da der sker en udrensning af systemerne.

Da jeg er kanal for energien, vil du ikke modtage noget fra mig, og det du modtager vil være afstemt det din krop kan tåle.

Efter behandlingen som varer i ca 48 timer kan du evt. opleve disse reaktioner, som er helt normale:

Hovedpine, kvalme, almen utilpashed, tisser meget (udrensning), diarre (udrensning), feberlignende symptomer (udrensning), træthed og andre gener.
Reaktionerne skal gerne aftage igen efter 1-2 døgn, og hvis de ikke gør det, tager du kontakt til mig.
De fleste oplever en større indre ro, oplevelse af jordforbindelse, større energi, dyb fred og mange andre positive effekter.