Spi-Ro

Hvad er en Spi-Ro? Det er en Spirituel Uro, som er lavet af naturens materialer. Jeg går ofte ture ved havet, hvor jeg bor eller, når jeg er ude at rejse. Her finder jeg materialer, som kan bruges til en Spi-Ro. Det være sig Driv-træ, Hul-sten, Fjer, Muslingeskaller og Tang. Desuden bruger jeg Glas Perler, Krystal Perler, Filtfigurer, Krystaller fra gamle lysekroner, Krystal Prismer, klare eller med farver. Det er lavet på en fiskesnørre, og sejlgarn til at hænge Spi-Ro op i. Når jeg sidder og laver en Spi-Ro inviterer jeg den lysende energi ind. Hver enkelt Spi-Ro er unique, dvs. der findes kun èn udgave af din Spi-Ro.

Du bestiller materialer og størrelse efter dine egne ønsker. Prisen fastsættes efter størrelse og valg af materialer. Det er muligt, som vist på foto/video, at få en enkelt snor med varierende længde eller flere snore. Den kan hænge ude eller inde alt efter materialer. Den er noget skrøbelig, så et sted i læ vil være at foretrække. Ved valg af prismer eller krystaller vil der være et spil af lys i din stue, værelse, hvis den bliver hængt op i et vindue, hvor solens stråler kan komme ind.